lørdag den 21. december 2013

Honningkagehjerter


Honninghjerter er så flotte og så helt utroligt julede! Jeg elsker dem. Desværre er de, man køber, tit tørre og lidt kedelige. Det problem er man ude over, hvis man selv laver dem. Det tager tid – omkring en måned – at lave honninghjerter. Men de er værd at vente på.

Trin 1: Mel og honning æltes sammen
Traditionelle honningkagehjerter – ca. 20 stk.
450 g honning
450 g hvedemel
10 g potaske
2 æggeblommer
5 g kanel
5 g stødt ingefær
5 g nelliker
Mørk chokolade til overtræk

Fremgangsmåde:
      1) Ælt honning og mel sammen (lun evt. honningen en smule, så dejen er nemmere at samle). Læg dejen i en tæt beholder og lad den hvile i køleskabet i 2-4 uger.

      2)  Tag dejen ud nogle timer før den skal samles med krydderier, potaske og æg. Sørg for, at ingredienserne bliver godt fordelt, så dejen er helt ensartet. Stil dejen på køl i en tætsluttende beholder i 2-3 dage.

      3) Tag igen dejen ud nogle timer før den skal bruges. Rul dejen ud på et meldrysset bord med en kagerulle til ca. 5 mm. tykkelse – ikke tyndere! Udstik kagerne med hjerteforme eller andre sjove forme – vær dog opmærksom på, at dejen hæver meget. Bages midt i ovnen 8 min. Afkøl kagerne og kom dem i en beholder med et fugtigt klæde, så de kan suge lidt fugt. Mærk af og til på kagerne – de skal blive lidt svampede. 

      4) Efter ca. tre dage er kagerne lækre bløde og kan dyppes i smeltet chokolade. Pynt evt. med glansbilleder eller tegninger. Kom dem i køleskabet eller fryseren kort efter, så chokoladen chokkes og sætter sig flot. 

      SPIS og NYD!



Trin 2: Tilsæt æg, potaske og krydderier

Trin 3: Udrul dejen og udstik hjerter

Trin 3: Bag hjerterne

Trin 3: Stil kagerne på køl - husk et fugtigt klæde

Trin 4: Dyp hjerterne i chokolade og afkøl dem

Trin 5: Glæd dine venner, din familie eller dine naboer!

Jeg er sikker på, naboerne her i huset bliver rigtig glade, når de opdager, at nissen har været på besøg

Sidste år fik vores søde naboer peberkager og julekort inden jul - de blev super glade, og det er hermed en tradition!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar