Skagen (sommerferie vol. 1)

Hjemvendt fra Skagen. Mættet – i bredeste forstand. Det har været en nydelsesferie med vin og mad som omdrejningspunkt. Vi har besøgt vennerne fra Sigfreds Kaffebar, spist på Ruths Bistro, fået en masse lækker fisk, hvidvin og champagne, slikket sol, nydt 11 retter på Brøndums, stået med fødderne i de to have på Grenen, studeret skagensmalernes værker, cyklet til Gammel Skagen og klappet solen ned. Skagen har ramt mig lige i hjertet. Jeg har taget den helt ind og glæder mig til at komme derop igen!

Østers og champagne på havnen

Lige ankommet - frokost på Pakhuset 

Vores hotel - Hotel Skibssmedien. Et skønt, anbefalelsesværdigt hotel.
Vi valgte det, fordi der var egen terrasse (den nød jeg godt af til morgenyoga og solbadning)
 og køleskab (vigtigt til champagnen). 

Bølger i Gammelskagen

Tuxen-udstillingen på Skagens Museum

Hyggelig café´på Skagens Museum - belliggende i Anna og Michael Anchers forhenværende bolig

Skagens Museum

Hyggelig butik med franske loppefund og hjemmebagte kager

Vandene mødes på Grenen

Udsigt over Grenen fra Restaurant De2have.
Det er sjældent, man støder på 3retters frokostmenuer i Danmark, så det skulle vi selvfølgelig have.
Restaurantens vinkort var blæret, og intet mindre end Jacques Selosse gjorde os ved selskab.

Hovedret på De2have og mere champagne på Ruths. 

Solnedgang med venner i Gammelskagen

Skagen Bryghus

Råbjerg Mile og Den Tilsandede Kirke.

Vil slutte af med et digt af Holger Drachmann fra 1904 - det hang i det lille bibliotek på vores hotel (Hotel Skibssmedien). Selvom det er over 100 år gammelt, er det stadig bevægende rammende, og især de tre sidste strofer, som her følger, elsker jeg.

Hør havet, hvor det koger

de gamle minder op,

mens skum og sand og måger

er sjæl i samme krop.

Der er – og det er Skagen,

hvad tiden så bli’r til,

der er en ”sjæl” i Skagen,

som aldrig ældes vil.

Som kommer, når man kalder

på alt, hvad man har kær –

mens over stranden falder

erindrings vemodsskær.

Holger Drachmann, juni 1904.