Forkælelse på Molskroen

Det var en ret impulsiv beslutning, at vi bestilte et gourmetophold på Molskroen. Vi kunne lige nå det... Vi havde et par dages ferie tilbage, hvor vi ingenting skulle, og hen over sommeren er det kommet os for øre, at Wassim Hallal stopper som køkkenchef på Molskroen for at starte en deli i byen og fokusere udelukkende på den og Frederikshøj - så vi blev enige om at prøve Molskroen, inden han stopper som køkkenchef... Og det er vi glade for, vi nåede.

Skøn udsigt fra værelset

Vi checkede ind i det skønneste vejr og nød eftermiddagskaffen og udsigten på terrassen.

Om aftenen blev vi forkælet med en seksretters, foruden appetitvækker og kaffe med petitfours.
Appetitvækkeren var et glas cava (der havde vi måske forventet et glas champagne, men den var udemærket) og chips med østerscreme og karse, sprødstegt kyllingeskind med mayo, persillechips med persillemayo (mums), tun med ristede sesamfrø og citronmayo og kartoffelchips med eddikepulver. En fin, og meget knasende appetitvækker...

1. servering bestod af to tallerkner - det tegnede godt! Hummer i hummerbisque, smukt pyntet med stedmoderblomster, og en smørtung kartoffelsifon med sprødstegte kartoffelchips og hvide asparges i julienne. Meget fed, men lækker ret.

2. servering fik 1. pladsen på vores hitliste! Rødtunge og kammusling med grønne ærter i forskellige afstøbninger; mos og pure, nybælgede og ærteskud. Og så var der store flager papirstyndt trøffel over - mmm!

3. servering var vagtler og kantareller - og hvad passer bedre til et glas bourgogne (hvad vi også fik skænket)? Vagtel på tre måder; stegt bryst, som var mørt og lækkert, friteret lår, der dog var lidt tørt og kedeligt, og en slags ragout med lammebrisler. De små babykantareller var stegt til perfektion, og guleroden tilførte en skøn og afrundet sødme.

4. servering var den smukkeste servering! Kalv, blegselleri og ramsløg - lyder det ikke lækkert?

5. servering var osten. Vi er ikke de store ostespisere, men tilbehøret smagte dejligt :) Comte med frissesalat, nyslynget honning og hindbær på tre forskellige måder; gele, friske og hindbærchips, a la frysetørret hindbær.

6. servering var desserten og der, hvor middagen oftest kulminerer for mig! Hvad duer de til på restauranten? Her kan man skeje ud! Beskrivelsen var jordbær-chokolade-hyldeblomst (hvad det så ofte er på danske restauranter om sommeren). Hvid chokolademousse med jordbærcreme i en nøje afmålt firkant, friske jordbær, jordbærgele og stykker af hvid chokolade dannede en visuel bro til en smuk kugle hvid chokolade, som var fyld med lækker jordbærsorbet. Den levede op til forventninger - super skøn!

Vi afsluttede med kaffe og petitfours. Ingen af petitfoursene var efter min mening særligt vellykkede - de madeleineformede mazarinkager var ret tørre, chokoladen så kold, at den "svedte" på fadet, og karamellerne så klistrede, at de hang fast i cellofanpapiret. Kaffe latten var rygende varm, og jeg svitsede min tunge ved første mundfuld, så det var godt, at der ikke var flere serveringer. Men vi gik fornøjede i seng efter fem timer til bords. Og vi sov rigtig dejligt - jeg har aldrig oplevet så gode senge som dem på Molskroen!

Wassim Hallals initialer står skrevet på det meste service - her på kagefadet. 

Hvordan var oplevelsen så alt i alt? Jeg skriver jo indlægget for at I kan blive inspirerede til at besøge - og oplyse om - danske spisesteder. Hånden på hjertet levede restauranten ikke helt op til vores forventninger - mad såvel som betjening. Af fare for at lyde utaknemmelig var appetitvækkeren lidt kedelig, hummeren var sej, og der var alt for meget smør i sifonen (og det kommer fra mig!). Og så var der "kun" et slags kuvertbrød og noget helt almindeligt smør med flagesalt til de første fire retter. Jeg kan ikke lade være med at sammenligne med Brøndums, hvor vi allerede ved appetitvækkeren blev blæst omkuld med den fantasifulde og fantastiske servering, der sætter niveauet for middagen - Brøndums var en hel liga over Molskroen. Vinmenuen til middagen på Molskroen kunne være bedre afstemt med maden - vi valgte ikke selv et par flasker, fordi priserne på Molskroen er meget (/for) høje. Vi fik de første tre serveringer allerede inden for en time, og det hele gik så hurtigt, at vi ikke kunne nå at nyde oplevelsen, som vi havde håbet. De tre tjenere kredsede om vores bord som fluer, og jeg måtte sidde med min gaffel i hånden konstant af frygt for, at de ville tage min tallerken, hvis jeg lagde den. Der var ikke tid til toiletbesøg eller noget frisk luft - vi skulle tilpasse os køkkenet, og ikke omvendt - det er ærgerligt. Så vi bad om, at tempoet blev sat væsentligt ned, og det accepterede såvel tjenere som køkkenet, og derefter fik vi nærmere én servering i timen end tre! Efter 4. servering sagde vi til overtjeneren, at vi gik ud for at strække ben fem minutter. Da vi kom tilbage var tjeneren væk - han skulle ind til Frederikshøj - og vores glas ligeså. Stearinlyset var allerede pustet ud, og end ikke den lille stol til jakken stod tilbage. Vi satte os og lod som ingenting, og den anden tjener kom ydmygt tilbage og skænkede vin - han var ikke blevet informeret om, at vi kom tilbage til vores sidste retter. Derefter forløb aftenen stille og roligt, og de sidste serveringer vakte glæde. Jeg havde dog større forventninger til kaffen på sådan et godt spisested - at de burde vide, at mælken i en kaffelatte ikke må koge, da den ellers dufter af risengrød, og at chokolade ikke bør opbevares i køleskab, da den ellers sveder. Men vi havde en dejlig aften og gik i seng - mætte og tilfredse - til midnat.
Vi stod op til den skønneste morgenbuffet med alt hvad hjertet begærer - der var ikke sparet på noget.
Ved udcheck fandt vi ud af, at vi skulle betale 100 kroner for det vand (helt almindeligt postevand, dog skænket af de karakteristiske flasker med "WH" på), vi havde drukket til middagen aftenen før. Også det var lidt skuffende, for nok betyder det ingenting i det store regnskab for sådan et gourmetophold, men vi synes, princippet i det er forkert - og måske et udtryk for stedets tendens generelt; overpriser.
Men vi kommer helt sikkert tilbage til Molskroen, men den står ikke længere øverst på listen...